Hansens flødeis fra 1922
     
  Forside
  Historien
 • Velkommen til sæsonen
  Produkter
  Hvor ligger mejeriet?
  Mejeributikken
Kontakt
 

Velkommen til sæsonen 2011

anders og rasmus fjerde generation i Hansens is

 


Det er 89 år siden vores oldefar, Hans Hansen,
startede sit lille mejeri i Hillerød. Der er “løbet meget vand i åen” siden dengang.
Hansens Flødeis er et levende bevis på, at ting kan udvikle sig gennem 4 generationer. Alt imens tiden går og omverdenen finder på alskens nye måder, at producere billigere og hurtigere, er vi stadig optaget af, år for år, at gøre vores håndværk grundigere og bedre.
Vi er vokset op med flødeis og sorbet, vi har leget og hjulpet til i mejeriet, gået hånd i hånd med farfar gennem mejeriet. Og vi har udviklet Hansens Flødeis sammen med vores far de sidste 7 år. Nu er vi så heldige at vi får lov at drive Hansens Flødeis videre som fjerde generation. Og vi vil gøre os umage.

Vi kan jo ikke bare sidde i Jægerspris og se på at verden går forbi. Vi må også tage vores ansvar. Mange af vores råvarer kommer langvejs fra, og vi vil være sikre på, at de er ordentlige og at de bliver fremstillet på ordentlig vis.
Som vores far, der var i Kenya i 70’erne for at hjælpe med at starte et mejeri, hjælper vi nu en familievirksomhed i Zambia, der dyrker og forædler frugt.
Det er lykkedes så godt at vi i år har den første is klar med mangostykker derfra. Mangoerne er fra vilde træer, plukket af familierne i området omkring farmen og soltørret uden brug af elektricitet.
Er der noget at sige til, at vi glæder os rigtig meget til solen skinner.

Anders og Rasmus Eibye, Hansens Flødeis.

 

   
 

 

Hans Jørgen Eibye

Isfabrikant og barnebarn til Hans Hansen.